Pakke 2.
Indretning med Feng Shui.
Ud fra første besøg samt plantegning vil jeg med feng shui principper beregne og lave en plan over dit hus i forhold til farver, former, materialer og placering. Alt med udgangspunkt i dit eksisterende indbo. Du får et skriftligt oplæg med dybdegående forklaringer og anvisninger – “en køreplan”.
Du leverer en nøjagtig plantegning med mål, som jeg kan arbejde ud fra. Hvis dette ikke findes, kan jeg tilbyde at udarbejde denne (se prisliste over ekstra ydelser).
Herefter vil jeg komme på 2. besøg (ca. 3 timer), hvor vi igen gennemgår huset ud fra den plan, jeg har udarbejdet. Vi flytter rundt og placerer ting og møbler på det rette sted, samt gennemgang af forslag til farver, former og materialer i de forskellige rum i henhold til Feng Shui – og at opnå balance i energierne i rummene.
Pakken indeholder ½ times telefonisk vejledning, hvis du har spørgsmål undervejs i forandringsprocessen.
Endeligt kommer jeg på opfølgningsbesøg (ca. 2 timer), efter du har lavet ændringer, flyttet om og malet.